Produkter fra Thy Økobær
Vi har både bær på frost og i spande som saft. Derudover producerer vi vores egen saft og sirup i vores egen fabrik – lige ved siden af vores marker. Vi sælger også vores råvarer og saft til restauratører, fødevareproducenter og ismejerier.
Bær og saft i stor skala
Vores bærproduktion er vores hjertebarn. Vi høster tidligt på dagen, mens det stadig er køligt og vores bær vaskes og løsfryses samme dag, som vi plukker dem fra buskene. Med egen høst og frysning har vi frihed til at plukke bærrene på forskellige modningstidspunkter i forhold til sødme og syrlighed i bærrene.
Vi sælger bær og saft i store mængder til restauratører, ismejerier og andre fødevareproducenter.
Sirup fra Thy Økobær
Sirup i fire varianter: Stikkelsbær, aronia, solbær og rød ribs. Med tilsat økologisk sukker. God til hjemmelavet is, til pandekager og generelt gode til desserter. Rygterne siger også, at den er rigtig god til en Tequila Sunrise og i nærmest alle drinks med gin.
Aronia-shots fra Thy Økobær
Ren saft uden tilsat sukker. 230 ml. Start dagen godt med et shot med alle de gode næringsstoffer, der findes i aroniabærret.
Saft fra Thy Økobær
Saft i seks varianter: Solbær, rød ribs, hvid ribs, grøn stikkelsbær, hvid ribs og havtorn, hvid ribs og aronia. Drikkeklar i 250 ml og 1 liter. Kølende læskedrik til sommerdage, – og den kan også varmes op i de kolde vintermåneder.
Vores økologiske frugtvin
Den er lavet på en opskrift fra oldemors køkken. Kogebogen er udgivet i 1907 og har været meget brugt igennem årene.
Vinen er lavet på vildgær og ikke tilsat gærstop eller andet udefra. Det er kun bærsaften selv, og den lager i ca. et år.